telefon
kontor 59185796
mobil 25485796

Hestemøllegårds historie kort fortalt.

 

Ejendommens navn har skiftet lidt gennem tiderne. Nogle steder i historisk materiale benyttes navnet Heslemøllegård eller bare Hesle Mølle, mens der andre steder benyttes navnet Hestemøllegård eller Heste Mølle. Om det ene navn er mere rigtigt end det andet, er svært at sige, men det mest oprindelige navn er vist nok Hesle Mølle. Vi har dog valgt at fortsætte med at kalde ejendommen for Hestemøllegård ligesom den foregående ejer.

 

Elverdamsdalen: 13 møller (plus 5 møller i Vintremøller)

 

Kilden på Hestemøllegård:

      røde kilde

      i alt 27 større og mindre udspring

     vandmængde ca. 2500-3000 liter/minut. 

 

Har forsynet i alt fire vandmøller:

    1. Heste mølle

    2. Fristrup mølle

    3. Sømølle

    4. Elverdams mølle

 

Hestemølle omtales første gang i 1399:

Fribonde sælger møllen til Antvorskov Kloster mod at han og hans kone kan nyde deres otium på klosteret.

Senere bytter AntvorskovKloster møllen bort i en ejendomshandel med Roskilde-bispen.

 

Reformationen: 1536.

 

I forbindelse med reformationen konfiskeres kirkens gods af kongen.

 

Det var smart af kongen at eje alle møller, når der skulle opkræves skat (tiende) – så kunne kongen bare tage hver tiende sæk korn, der skulle males – allerede dengang blev KILDE-skatten altså i bogstaveligste forstand indført.

 

Kongen bliver fattig af at føre mange krige, bl.a. 30 års krigen.

Efter Chr. IV’s død i 1648 sælges ud af kongens gods.

I 1650 sælger kongen Hestemølle til renteskriver (skatteopkræver) Peder Pedersøn.

 

I 1664 sælges Hestemølle til Åstrup (Scavenius).

Scavenius ejer også hele Kvarmløse og udvider Åstrup kraftigt.

 

I 1700 til 1900 ejes Hestemølle af skiftende private ejere.

 

 

 

Fristrup mølle omtales første gang i 1573.

Sømølle                       -”-                 1579.

Elverdamsmølle          -”-                 1609.

 

Elverdamsmølle var et meget stort anlægsarbejde med lang dæmning og akvædukten over Elverdams Å – formentlig udført af Trudsholm gods – driver også kro, den oprindelige Elverdamskro. Akvædukten over Elverdams Å er nu det eneste sted i Danmark, hvor man fører vand over vand – tidligere har der været en tilsvarende konstruktion ved Holstebro.

 

Danmark og Norge sammen i 1380 til 1814 – i alt 434 år.

Møllerne i  Elverdamsdalen og i særdeleshed Hestemølle, der er den største, leverer mel til Norge i pramme, der sejles ind i Tempelkrogen med tømmer og tran (til lamper) og får mel med retur.

 

I modsætning til mange andre vandmøller (bl.a. Tadre mølle) har Hestemølle ingen møllesø, da der er rigelig konstant vandmængde – derfor kan Hestemølle male i døgndrift. Dette gik galt i 1902, da møllen en nat uden bemanding løb varm i et leje og brød i brand.

Herefter bygges en ny mølle af metal (støbegods) på Højerslevs Maskinfabrik i Tølløse.

 

Denne maler ind til 1937, hvorefter den nedrives i 1938.

 

Der har både været mølleri og bageri med udkørsel af brød med hestetrukne brødvogne.

 

Bageri nedlægges i 1920 og overføres til Fristrup bageri.

 

På grund af mølleri i døgndrift var her altid en frygtelig larm og rumlen fra det store hjul og kværnene. Min svogers mor, Katrine Petersen, der var ung pige i huset her i 1920’erne har fortalt at her var umuligt at sove i pigeværelset, der vendte lige ud mod bageriet og mølleriet – hun måtte rejse efter tre måneder for at få udsovet.

 

Der har været mange skiftende ejere gennem tiderne og mange har kun boet her i kort tid. Tove Andersen, der er barnefødt her, boede her med sin mor og far, Hans Peter Cornelius Hemmingsen fra 1918 til 1926, fortæller at folk rejste herfra pga. at markerne var umådelig fysisk hårde og arbejdskrævende at passe med de stejle og stive lerskrænter.

 

 

Møllen var Europas højeste med en diameter på 9,20 meter. Møllen leverede 18 heste kraft, hvad der har været en meget stor kraftkilde i datiden – svarer til hvad en pæn havetraktor leverer i dag.

 

Vandet løb de 80 meter fra kilderne til vandhjulet i en træ-akvædukt for at opnå den store højdeforskel og dermed faldhøjde over hjulet.

 

Bemærk den behagelige lyd af det rislende vand i vandløbet – en gang i 1970’erne, hvor Svend Aage, også kaldet den tavse dansker, som boede i et skur nede ved Åstrup Kalkværk, var på besøg her hos de daværende beboere, havde han fået lidt for meget at drikke – det fik han i øvrigt ofte. Han skulle derfor ud at tisse i aftenens mørke. Da han kom ind, sagde han til bestyreren Jakob: ’det er et ganske forfærdeligt regnvejr derude’. ’Jamen du er jo slet ikke blev våd Svend’ svarede Jakob.

’Næh det var sku da mærkeligt’ kommenterede Svend Aage.       

 

Møllen lukkede, fordi man begyndte at få petroleums- og diesel-motorer, som kunne levere energi på en nem måde og olien kostede ikke ret mange penge dengang.

 

Møllen leverede, hvad vi i dag kalder alternativ energi, men det tænkte man ikke på i 1930’erne, hvor ordet miljø ikke var opfundet.

Nu går vi tilbage til primært møller med vind for at få miljørigtig energi.      

 

 

Pas på vandhjulet – det er farligt. Der har tidligere været dræbt en mand af det store vandhjul. Efter dette dødsfald blev der lavet en bundklap i træ-akvædukten, så man kunne lukke vandet ud og stoppe hjulet.

 

Pas på kilderne – de er bundløse og livsfarlige – gå kun på stierne.

 

 

God fornøjelse.

 

 

Ole Olsen.